Kære læser,
Mit navn er Irma. Jeg er 28 år og som de fleste af jer sikkert er, er jeg en historie-nørd.
Min kærlighed til historie begyndte allerede som barn. Jeg elskede de historier, jeg blev fortalt. Om andre tider, om ting, mennesker, krige og slag eller steder, som jeg gerne ville forestille mig. Derfra stammer også min passion for at skrive historier. Det smukkeste er, og det synes jeg stadig, at besøge sådan et sted. At kunne røre ved noget fysisk. At kunne fordybe mig i atmosfæren og historien. Jeg føler mig også hjemme på de steder. Så det er ret naturligt, at jeg har en livsdrøm: at eje mit eget slot en dag.
Mine forældre siger så, at jeg skal gifte mig rigt. Med en mand der er meget klog og har mange penge. Så siger jeg ‘’ingen, I skal opmuntre mig til at blive rig’’.
Jeg er heldigvis en ret ustoppelig hvirvelvind, når jeg har et mål. At have en drøm holder mig ambitiøs, det giver mig et mål.
Hvad laver jeg så for at blive så rig, spørger du? Jeg arbejder i restaurationsbranchen... i en museumsrestaurant som køkkenmedarbejder. Den havde du nok ikke set komme haha. En pige med en stor drøm men et beskedent budget.
Efter jeg forlod HAVO, tog jeg en uddannelse som makeup-artist. Desværre ikke afsluttet. Men jeg fik mange kontakter og lærte enormt meget. Derefter begyndte jeg at studere rumdesign. Uddannelsen var primært rettet mod kommercielle rum. Men jeg besluttede hurtigt, at jeg ville specialisere mig i historisk design. Det var her, bolden virkelig begyndte at rulle for mig.
Jeg gennemførte min førsteårs praktik hos Stichting kasteel Radboud i Medemblik. Her udførte jeg forskellige opgaver. Men jeg fik også lov til at designe og realisere en del af en udstilling. Jackpot, tænkte jeg. Jeg lærte så meget her. For eksempel at pool noodles ikke er det mest praktiske materiale til at lave en displaybåd. Selvom intentionen var rigtig. Så det livsråd kan du få gratis. Til sidst stod der noget, jeg var mega stolt af.
Efter min praktik var overstået, blev jeg der som værtinde. Men jeg lærte også slottet at kende både indvendigt og udvendigt.
I mit sidste år har jeg haft 2 praktikophold. Det første var på museet for det 20.e århundrede i Hoorn. Her har jeg arbejdet med en udstilling om børne-tv. Også oplevet en del bizarre øjeblikke. Såsom at rede parykken af Pipo klovnen. Haft min hånd i dukken af Paulus skovtrolden. Og sat de rigtige bjørne på en efterlignet bjørnebåd. Og ja, jeg har endda taget en selfie med de rigtige Moffel og Piertje. Lad det synke ind, en nyere form for historie.
Det andet praktikophold var igen på slot Radboud. På dette tidspunkt var jeg allerede fuldt integreret i Radboud-familien. Jeg fik lov til at designe et bibliotek. Dette var under corona-tiden. Så jeg lavede designene på kontoret, mens alle andre sad hjemme. Idéerne blev præsenteret og senere realiseret af mig selv. Slibning, maling, design. Til sidst var jeg meget stolt.
Jeg blev helt betaget af slotslivet. Så jeg begyndte at finde på andre opgaver. Jeg lavede og broderede puder, der nu ligger i vindueskarmene der. Jeg anvendte storytelling på to specielle stole med puder, som jeg har broderet. Hvem havde troet, at man kunne fortælle en hel historie med puder.
På Radboud lærte jeg rigtige riddere at kende. En mand i en rustning har en helt anden kaliber tiltrækningskraft. Men også mennesker, der er professionelle middelalderfolk. Så selvfølgelig stod der pludselig min drømmekarriere foran mig. Et valg, som jeg ikke engang vidste eksisterede.
Da jeg først var færdiguddannet, havde jeg virkelig brug for et job. Så jeg endte på Zuiderzeemuseum i restaurationsbranchen. Ikke mit slutmål, men noget der gjorde mig glad i sidste ende. Også mod mine forventninger. Jeg er nu, 4 år senere, endda flyttet til Enkhuizen. En smuk historisk by.
Mens jeg arbejder i restaurationsbranchen, laver jeg historiske ting i baggrunden. Således har jeg deltaget i et middelalderligt vægtæppeprojekt på slot Radboud. Her har jeg lært middelalderlig broderi. Noget der nu er en del af min skaberkraft. Noget jeg nu ser som en passion. Således har jeg med mine middelalderlige broderier stået på et middelaldermarked. Jeg har stået model til en udstillingsplakat. Indtalt audioture. Jeg laver også meget indholdsproduktion for slottet for at give opmærksomhed til ny kulturarv.
Jeg har endda fået lov til at bo en måned på et tomt slot. Naturligvis sagde jeg straks ja, da spørgsmålet blev stillet. Men der lå jeg så pludselig. Min første nat alene på et stort slot, mens stormen udenfor skabte alle mulige lyde, der fik mig til at spekulere på, om det var spøgelser eller vinden. Yikes. Men den oplevelse var i sidste ende meget speciel, og jeg ville gøre det igen.
Til sidst kom der endda et tilbud om at bo på et andet slot. Men det måtte jeg desværre afslå, fordi jeg ikke kunne betale dobbelt husleje. Alle disse muligheder kommer fra mine kontakter. Fordi jeg viser, hvad min passion er. Fordi jeg ikke er bange for at udtale mine drømme højt. Men også især fordi jeg ikke er bange for at træde ud af min komfortzone.
I øjeblikket koordinerer jeg i min fritid et nyt projekt på Radboud-slot. Vi laver middelaldertøj til alle frivillige. Jeg går fra det ene til det andet. Delvist også fordi jeg ofte selv tager initiativ. Selv kommer med ideer.
Sådan kom jeg også til Celticwebmerchant. En annonce på sociale medier. De søgte modeller. Selvom jeg var meget bevidst om, at jeg ikke var en Victoria rundhjelm angel, tilmeldte jeg mig alligevel. Gør noget skørt, som vi siger. Low and behold, uger senere hørte jeg noget. Om jeg ville komme forbi til en shoot. Og ja, om jeg var åben for at være et menneskeligt offer. Jeg var særligt fascineret af spørgsmålet og sagde ja.
Nu er jeg her. Flere shoots og fantastiske oplevelser rigere. Med en anden form for selvtillid. Nye kære venner og en CV-notits, jeg aldrig havde troet, jeg ville have. Alt i alt er jeg meget glad for alle disse oplevelser. Det giver mig ro, selvtillid og håb for et lykkeligere liv. Jeg er stolt af mig selv for alt, hvad jeg har opnået og gjort. Selvom jeg var nervøs eller bange. Så mit råd er, sig ja. Gør noget skørt. Vær det menneskelige offer i din første fotoshoot. Du ved aldrig, hvor noget fører hen...…
Skriv en kommentar