Bascinetter

Den bascinet-hjelm er en af de mest genkendelige hjelme fra senmiddelalderen. Denne type hjelm udviklede sig fra enkle jernkasketter til en sofistikeret del af rustningen for riddere og fodfolk. Formen blev løbende optimeret: fra en kompakt infanterihjelm til modeller med en høj, spids kranium, der bedre kunne aflede angreb.

Great bascinet

Et vigtigt kendetegn ved bascinet var beskyttelsen omkring hals og skuldre. I det 14. århundrede blev dette opnået med en ringbrynje krave eller camail, der blev fastgjort til hjelmens kant. Denne konstruktion gav en fleksibel men pålidelig dækning og blev ofte brugt under kampagner i Europa. Senere blev denne ringbrynje-beskyttelse erstattet af en metal gorget, hvilket gav hjelmen støtte på skuldrene i stedet for på hovedet. Dette førte til den såkaldte 'great bascinet', især populær blandt riddere, der søgte maksimal beskyttelse.

Hounskull bascinet

bascinet blev også ofte udstyret med forskellige typer visirer. Den tidligste model var et enkelt hængslet ansigtsstykke; senere varianter udviklede sig til den berømte 'hounskull' form med en karakteristisk spids snude. Dette design hjalp med at aflede angreb og gav bedre ventilation under kampe.

Takket være sin tilpasningsevne blev bascinet længe betragtet som standardhjelmen for middelalderens krigere. Fra engelske langbueskytter til tyske riddere: over hele Europa blev denne type hjelm båret under slag og turneringer. Efter midten af det 15. århundrede blev bascinet til sidst fortrængt af lettere hjelme som salade og armet, men dens ikoniske form forbliver uadskilleligt forbundet med højdepunkterne i middelalderens krigsførelse.